Skip to content →

Optimer dine spilleres beslutningstagen

I en standard fodboldtræning vil størstedelen af fokus, i grove træk, være teknisk eller taktisk. Der er ingen tvivl om at disse er essentielle at mestre for at nå toppen, men således er de kognitive processer. Studiet i denne artikel undersøgte om det var muligt at forbedre spillernes beslutningstagen ved at lave en simpelt lille ændring i den daglige træning. Man skabte, under studiet, nogle rammer som resulterede i bedre beslutningstagen, og man kunne derved stadig have fokus på de tekniske eller taktiske ting, imens man udfordrede spillernes kognitive processer.

Small-sided-games er et spil som kan indeholde næsten alle aspekter af fodbold. Der stilles krav til spillernes tekniske formåen, deres taktiske forståelse og deres kognitive processer (forudseenhed, beslutningstagen osv).

Lad os forestille os følgende eksempel i et 5 v 5 spil:

  1. Spiller A modtager bolden. Han orienterer sig i det han modtager bolden. I det spiller A orienterer sig, får han en masse sensoriske input. Han ser modspillere og medspillere i relation til sig selv. Han hører muligvis en medspiller der kalder på bolden, eller modspillere der kommunikerer. Alt dette er de sensoriske input, som ligger til grund for hans endelig beslutning.
  2. I step 2 vælger spiller A hvad han skal gøre. I dette step er der utallige muligheder. Han kan vælge at spille bolden, drible en mand højre om, eller venstre om, beskytte bolden, osv. Mulighederne er mange. Ud fra alle de sensoriske input han fik i step 1, vælger han her hvad han skal gøre.
  3. I step 3 findes det fysiske output. Spiller A har truffet en beslutning, og nu agerer han på den.

Sensorisk input –> Beslutningstagen –> Aktion

I dette studie undersøgte man om man kunne øge den mængde information spillerne får, da hypotensen var: Mere input, bedre output.

Studiet:

Et U8 hold fik, i stedet for veste/overtrækstrøjer, et pandebånd på hovedet, som havde samme funktion som veste. Under 6 ugers træning blev pandebåndene anvendt under alle øvelser hvor det krævede at spillerne blev inddelt i hold/grupper. Pre og post testen var en 5 minutter lang kamp og herefter et possession spil, også på 5 minutter. Under kampen og possession spillet blev alt filmet, hvorefter man anvendte GPAI (games performance assessment instrument), for at vurdere spillernes taktiske forståelse, evnen til at løse taktiske udfordringer og evnen til at træffe den rigtige beslutning ift situationen spilleren står i.

Spillerne blev bedømt på beslutningstagen, udførelse af aktion, markering, support, og evnen til at forudsige. I disse kategorier blev de bedømt med karakteren 1,2 eller tre.

1: moderat effektiv præstation

2: Effektiv præstation

3: Meget effektiv præstation

Her et eksempel på hvordan bedømmelse blev vurderet:

Screen shot fra kilden

Her en beskrivelse af point systemet, taget direkte fra studiet:

“If player A identified player B in Space and successfully executed a pass to the open player then 3 Points would be awarded for decision making and also points would beawarded depending on the execution of the skill (i.e. pass). If player A attempted to pass the ball to player C however no score would be noted. If player D noticed that player C was open and moved into a position to stop a pass being played to Player C from player B that would be scored as a Cover element of the criteria.”

Resultatet

Efter 6 ugers træning med pandebånd istedet for veste, havde spillerne forbedret sig markant, især er deres udvikling i beslutningstagen bemærkelsesværdig.

Her ses et overblik af deres præstation før studiet startede. På billedet ses tre forskellige farvede søjler hvor den blå (1) er hvor mange moderat effektive præstationer de havde. Rød (2) er effektive præstationer og grøn (3) er meget effektive præstationer. På grafen ses f.eks at der var 5 meget gode præstationer ift beslutningstagen i den første kamp.

Under ses et overblik over deres præstationer efter de 6 uger. Der var 5 meget effektive præstationer i beslutningstagen før studiets start og efter forsøget var det øget til 11 meget gode præstationer. Derudover var der også generelt flere moderat og gode præstationer i deres beslutningstagen.

Forskerne tilskriver resultatet at spillerne var tvunget til at orientere sig mere, da det der identificerede hvem der var medspillere og modspillere var begrænset betydeligt. Jo flere gange spillerne orienterer sig, jo mere input får de, og jo bedre beslutninger træffer spillerne.

Jeg synes selv det er et interessant studie, og jeg kan ikke lade være med at tænke på gade fodbold i Brasilien, Argentina osv. På gaden er der intet der identificerer hvem der er på dit hold. Du skal orientere dig konstant før du træffer dine beslutninger. Det minder lidt om det man prøvede at simulere i dette studie.

Næste artikel:

Hvad er Life Kinetik?

Kilder:

https://www.researchgate.net/publication/331043996_Decision_making_in_sport_A_training_intervention

Published in Kognitiv Træning Talentudvikling Uncategorized

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *