Skip to content →

Findes der en motorisk guldalder? (Del 2)

Finder der en motorisk guldalder?

Jeg kiggede for nogle uger siden på et enkelt studie der beviste at børn umiddelbart ikke befinder sig i en såkaldt motorisk guldalder. Jeg kigger i denne artikel på hvad flere studier på området viser. Igennem mit studie har jeg adgang til nogle databaser og det er derfor ikke sikkert i kan finde de studier jeg refererer til i denne artikel, så i må blindt stole på mig.

Der er ikke en fælles konsensus l hvilke år den motoriske guldalder spænder fra. USA Hockey mener at det er fra 9-10 år, Skate Canada siger 8-12 år, og Super Futsal School Program har besluttet at den motoriske guldalder er imellem 6-12 år. De har dog alle sammen det til fælles at den motoriske guldalder slutter omkring begyndelsen af puberteten. Teorien bag den motoriske guldalder fortæller os at børn i denne periode er mere sensitiv overfor motorisk læring. Dette skyldes at hjernens plasticitet er mere markant i denne periode og man derfor lærer nye motoriske færdigheder hurtige end andre perioder af ens liv. Hjernen vil derfor danne nye neurale forbindelser/kredsløb, da hjernen er mere modtagelig for nye bevægelsesmønstre, oplevelser, osv. Flere studier har vist at børn i denne periode har en stejlere læringskurve end f.eks. voksne. Dette har dog været i studier som ikke er sport specifikke, og omhandlede blandt andet motoriske begrænsede udfordringer såsom at trykke på en knap efter et givent stimuli.

For at danneblik over de nuværende forskningsresultater har jeg lavet en lille oversigt.

  • Et studie der undersøgte læringsprocessen af en sekvens af reaktions udfordringer fandt at børn havde en stejlere læringskurve. Forskerne stillede dog spørgsmålstegn ved resultatet ved at mene det muligvis kunne skyldes de i forvejen havde en lavere baseline ved forsøgets start. (Janacsek et al. 2012)
  • Et andet andet studie undersøgte hvilken aldersgruppe der hurtigst ville lære at jonglere på en specifik måde. Deltagerne var imellem fem til 80+ år. Resultaterne viste at de yngste havde den værste forbedring og selv de ældste klarede sig bedre end børnene. (Voelcker-Rehage and Willimczik, 2006)
  • I et forsøg hvor otte årige blev testet i en dynamisk balance øvelse (slackline), ukendt for alle deltagerne, viste ingen klar evidens for at otte årige skulle befinde sig i en motorisk guldalder. Forskerne mener dog at forsøget ikke kan bruges til at konklduere dette, da alle deltagerne startede fra forskellige baselines. (Schärli et al. 2013)
  • Man undersøgte børns reaktions tid og præcisions evner kontra voksnes i en opgave hvor deltagerne skulle trykke på en bestemt tast alt efter det visuelle stimuli der blev givet. Børnene klarede sig markant bedre end de voksne. (Meulemans et al., 1998; Thomas and Nelson, 2001; Thomas et al,. 2004; Savion-Lemieux et al., 2009)

Det er svært at konkludere noget ud fra disse studier, da nogle taler for at børn lære hurtigere, imens andre studier taler for at børn ikke lære hurtigere end unge eller voksne. De fleste af disse studier har det til fælles at de deltagende alle havde vidt forskellige baselines, hvilket forringer kvaliteten af resultaterne. Indtil da kan i danne jer et overblik over hvornår man er mest sensitiv ift læring indenfor forskellige motoriske evner ifølge The Athletic Skills Model (ASM), i modellen nedenfor. Som skrevet i en tidligere post om ASM, blev ASM opfundet af Rene Wormhoudt som stod for en hel del motorisk og fysisk træning i Ajax AFC ungsoms akademi igennem en årrække. I modellen kan det ses at børn i alderen 6-13 år er mere sensitiv for motoriske færdigheder som balance, synkronisering af kropsdele, orientering af tid og rum, reaktionsevner, rytmiske evner og tilpasningsevner. Der ses altså en klar overvægt af de motoriske færdigheder, hvilket ikke er så overraskende. Jeg er af den tro at hvis vi specifikt har fokus og træner disse færdigheder, optimerer vi spillernes forudsætninger for at blive dygtige fodboldspiller, og standard fodbold træning tror jeg ikke er nok for at realisere dette potentiale.

Flemming Pedersen mener i den seneste Mediano Sandbox podcast at fodbold er et så alsidigt og komplekst et spil at man ikke behøver at gå til andre sportsgrene. Han giver udtryk for at fodbold er et spil der kræver du bl.a skal være en dygtig atlet, en dygtig gymnast og at spillet er komplekst nok til at udvikle både krop og hjerne optimalt. Jeg tror heller ikke man behøver at gå til 18 forskellige sportsgrene for at blive dygtig, men at fodbold er komplekst nok til at udvikle kroppen og hjernen optimalt er jeg dybt uenig i. Jeg af den tro at fodbold på ingen måde er et alsidigt og komplekst nok spil til at realisere det potentiale spillerne besidder ift motoriske færdigheder. At tro at fodbold er komplekst nok til at udvikle kroppens motoriske færdigheder optimalt ift bl.a. balance og synkronisering af kropsdele er for mig utopi. Ved målrettet og struktureret motorisk træning tror jeg vi kan skabe endnu bedre fodboldspillere end vi hidtil har gjort. Det er dog vigtigt for mig at sige, at jeg mener ikke motorisk træning skal tage tid fra den normale træning, men måske blot skal være et ekstra frivilligt tilbud for spillerne.

Screenshot fra The Athletic Skills Model

Kilder:

Published in Motorisk Træning Talentudvikling Uncategorized

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *