Skip to content →

Variation af objekt = Optimering af læringsprocessen

Kan vi lære hurtigere ved at variere objektet?

Heldigvis behøver jeg ikke selv at opfinde den dybe tallerken, da nogle allerede har svaret på disse spørgsmål. Nicholas Wymbs, Amy Bastian og Pablo Celnik opstillede i 2016 et forsøg for at undersøge hvad den mest effektive metode er, for at forbedre en motorisk evne. Forsøget gik ud på at deltagerne skulle spille et simpelt computerspil, hvor musen skulle rykkes til nogle specifikke steder på skærmen. I modsætning til en normal computer mus, brugte deltagerne et specifikt apparat som man styrede ved at klemme om det. Musen på skærmen ville derefter rykke sig rundt, alt efter hvor hårdt man klemte om apparatet.  

I forsøget deltog tre grupper;

  1. Første gruppe skulle udføre opgaven, og derefter seks timer senere forsøge igen.
  2. Den anden gruppe skulle udføre opgaven en gang, for derefter, seks timer senere, at udføre opgaven igen, men hvor man havde ændret på kraften man skulle klemme med. Ændringerne var dog så små, så deltagerne ikke selv lagde mærke til det.
  3. Den tredje gruppe udførte kun opgaven en enkel gang.

Forsøgspersonerne kom tilbage dagen efter, og alle deltagerne blev testet under samme forhold. Det interessante var at gruppe to, som udførte standard opgaven og en varieret version, klarede sig markant bedre. Ikke overraskende var det gruppe tre der klarede sig dårligst. Det skal siges at opgaven de blev testet i var under nøjagtig samme forhold som den oprindelige opgave. Dvs. gruppe et havde i princippet trænet opgaven de blev testet i flere gange end gruppe  to og tre.

Så hvorfor var gruppe to bedre end gruppe et som havde trænet samme opgave flere gange end dem? Og Hvorfor forbedrer variabilitet træningen?

Forskerne mener det er et fænomen kaldet: Reconsolidation. Reconsolidation, er en proces hvor vi reaktiverer et allerede lagret bevægelse eller evne, men under nye forhold.
Her er et eksempel: Lad os antage at en spiller skal sparke en alternativ form for straffe, hvor det handler om at få bolden til at ligge på mållinjen. Spilleren får 23 ud af 100 til at ligge præcis på mållinjen med en normal fodbold. Herefter øver spilleren med en anderledes form for fodbold, f.eks futsal bold, en mindre bold, en meget tungere bold, eller en bold med en anderledes vægtfordelingen. Grundet den nye bold skaber et nyt varieret sensorisk input, stiller det nye krav til at lave en allerede indlært bevægelse, men under nye forhold. Forskerne beskriver det bedre end jeg er i stand til at formulere det således:
Increased sensorimotor variability after skill retrieval promotes additional learning changes that are absent following the simple continuation of practice. This demonstrates the importance of a renewed interplay between the exploration and exploitation of sensorimotor space in order for consolidated skills to improve“. Når spilleren så vender tilbage til den orindelige bold han/hun normalt spiller med, skulle spilleren eftersigende være blevet bedre og muligvis få 35 ud af 100 til at ligge på mållinjen.

Så hvordan kan vi træne dette og optimere læringen af allerede indlærte bevægelser?

Det er vigtigt at bide mærke i at ændringerne i objektet helst skal være så milde at spillerne næsten ikke ligger mærke til det, og det tror jeg er svært i sport. Det kan lade sig gøre hvis fodboldklubben ligger inde med 10 forskellige fodbold, alle med forskellig vægt, men det gør de færreste. Jeg tror dog stadig på vi kan tage denne teori og integrere den i den daglige træning, selvom spillerne vil kunne se og mærke ændringerne. Så længe vi ikke får spillerne til at spille med bowlingkugler, eller Pinocchio kugler, så tror jeg det vil gavne spillerne.

  1. Ball mastery med futsal bold, tennisbolde, eller Adaptaball. Adaptaball er udviklet af Athletic Skills Model. Athletic Skills Model er skabt af Rene Wormhoudt, som i lang tid hjalp Ajax AFC og det hollandske landshold med motorisk træning. Adaptaball er udviklet for konstant at stimulere det sensoriske input, samt simulere oplevelsen af at spille på græs, hvilket gør at spillerne konstant skal tilpasse sig til nye forhold. Heraf navnet Adaptaball.
  2. Afleveringer, afslutninger, indlæg osv med samme argument som ovenfor.

Jeg ser ofte spillere på U7, U8, U9, U10, osv, som har utrolig svært ved at jonglere. Bolden flyver rundt i tre meters højde, øst og vest, og det virker til at effekten af træningen er minimal. Det ville være interessant at undersøge om det vil gavne spillerne at øve med andre bolde med anden vægt, herunder; volleyball, tungere bolde, badebolde, osv, blot for få bevægelsen ind i kroppen og få flere succesoplevelser, såfremt det virker. Dette er blot en idé skabt efter at have skrevet denne artikel.

Der er lavet utrolig mange studier som undersøger netop denne teori, og hvis det har interesse. Man kan læse nogle af følgende studier, eller man kan bruge fem minutter på at læse denne artikel om hvordan computer spil kan gøre dig til en bedre fodboldspiller.

Studier:

1. Renshaw I et al. (2010). A constraints-led perspective to understanding skill acquisition and game play: A basis for integration of motor learning theory and physical education praxis? Physical Education and Sport Pedagogy, 15 (2), 117-137.
2. Renshaw I, Davids K & Savelsbergh GJP (2010). Motor learning in practice: A constraints-led approach. London: Routledge.
3. Van Hooren B, Venner P & Bosch F (2017). De dynamische systeemtheorie in fysieke training. Deel I: Onderliggende concepten. Sportgericht, 71 (6), 12-19.
4. Glazier PS & Lamb PF (2018). Inter- and intra-individual movement variability in the golf swing. In: Toms M (red.), Routledge International Handbook of Golf Science, pp. 49-63.
5. Ranganathan R & Newell KM (2013). Changing up the routine: Intervention- induced variability in motor learning. Exercise & Sport Sciences Reviews, 41 (1), 64-70.
6. Ranganathan R & Newell K (2010). Motor learning through induced variability at the task goal and execution redundancy levels. Journal of Motor Behavior, 42 (5), 307-316.
7. Oppici L et al. (2018). The influence of a modified ball on transfer of passing skill in soccer. Psychology of Sport and Exercise, 39, 63-71.
8. Buszard T et al. (2014). Scaling sporting equipment for children promotes implicit processes during performance. Consciousness and Cognition, 30, 247- 255.
9. Lee MC et al. (2014). Nonlinear pedagogy: An effective approach to cater for individual differences in learning a sports skill. PLoS One, 9 (8), e104744.
10. Wormhoudt R, Teunissen JW & Savelsbergh GJP (2012). Athletic Skills Model. Nieuwegein: Arko Sports Media.

Kilde:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4747782/

Published in Motorisk Træning Talentudvikling

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *