Skip to content →

Virker stigetræning? (Del 2)

At finde en agility stige i en fodboldklub i Danmark er lige så sikkert som amen i kirken, og jeg synes derfor det er relevant at undersøge om der egentlig er en effekt af stigetræning. I min sidste artikel refererede jeg til et studie som ikke fandt nogen signifikant effekt af 10 m sprint, 20 m sprint, agility test, og dribling igennem slalom bane, ved brug af stigetræning. I denne artikel kigger vi på et andet studie, som undersøgte effekten af koordinations træning imod sprint træning. Under dette studie blev der også anvendt stigetræning, men det var denne gang en del af et koordination trænings program.

Igennem tre måneder undersøgte Massimo Venturelli og David John Bishop 16 fodboldspillere i alderen 11 +/- 0,5 år. Formålet med studiet var at undersøge om koordination træning eller gentagne sprint træning havde størst effekt i en 20 m sprint med og uden bold. Spillerne blev testet i 20 m sprint med og uden bold og deres eksplosive kraft under hop. De 16 deltagere blev opdelt i to grupper.

  1. Syv af spillerne skulle 2 x ugentligt lave sprint træning i 12 uger. Under hver træning session lavede de 20 gentagelser af 20 m og 10 m sprint, med 60-90 sek pause imellem gentagelserne.
  2. De resterende ni spillere skulle lave koordinations træning 2 x ugentligt i 12 uger. Koordinations gruppen trænede 10 x stigeløb, 10 x sidelæns gadedrengeløb, 10 x almindelig gadedrenge løb, 10 x gadedrenge løb med anderledes bevægelser af arme, og 10 x skiftende rytme under langsomt løb.

Hver gruppe trænede 2 x ugentligt i cirka 30 min af gangen.

Resultaterne:

Screenshot fra kilden

20 m sprint uden bold: Ingen signifikant effekt på sprint træning vs koordination træning.

20 m sprint med bold: signifikant effekt af koordinations trænings vs sprinttræning.

Maks eksplosiv kraft ved hop: Ingen signifikant effekt på sprint træning vs koordinations træning.

I artiklen, virker stigetræning?, refererede jeg til studie hvor stigetræning ingen effekt havde på dribling igennem slalom bane. Det er muligt at gruppen i det tidligere studie, fra sidste artikel, ikke forbedrede sig da de udelukkende lavede stigeøvelser. I dette studie bliver nogle af spillerne udsat for mere avanceret og omfattende koordinations træning, med mange forskellige bevægelsesmønstre, som ikke er begrænset af en stige.

I studiet klarede koordinations gruppen sig signifikant bedre end sprint trænings gruppen, i 20 m sprint med bold. Der var ingen signifikant effekt imellem grupperne på 20 m sprint uden bold og eksplosiv kraft ved hop. Disse resultater skyldes muligvis at sprint med bold kræver bedre motoriske evner end almindelig sprint, og de ikke færdigudviklede motoriske evner hos 11 årige er lettere at påvirke med koordinations træning end igennem sprint træning. Dette er dog blot en ny hypotese der opstilles af forskerne og der skal større og mere omfattende studier til for at undersøge denne hypotese. Gruppen som lavede koordinations træning (stigetræning) forbedrede sig 5 % i en periode på 12 uger. Hvor mange procenter er det så muligt at forbedre ved at inkorporere et motorisk setup i sin klub bl.a. med fokus på koordination af hele kroppen?

Hvad skal vi bruge stigen til?

Stigen er et fremragende redskab til koordinations træning. Koordination imellem overkroppen og underkroppen, placering af fødderne, og øvelser der udfordrer spillerne i uvante bevægelsesmønstre bør være hovedformålet. Hvis spillerne sprinter igennem stigen og på vejen rammer stigen 18 gange og armene flyver rundt, er jeg i den tro, at de intet får ud af øvelsen. Enhver spiller kan komme igennem stigen hurtigere end du kan tælle til tre, såfremt der ikke er et klart formål og retningslinjer for hvad fokus er. Formålet med anvendelse af stigetræning skal efter min mening være følgende:

  • Spillerne skal lære at koordinere og synkronisere bevægelser imellem overkroppen og underkroppen som det første.
  • Farten igennem stige øvelsen er irrelevant. Først skal spillerne lære at koordinere kroppen, derefter lære at placere deres fødder, så de på intet tidspunkt er i kontakt med stigen. Dette vil øge deres motoriske kontrol i underkroppen, ved at stigen agerer som feedback, så spillerne lærer at kontrollere kroppen.
  • Spillerne skal udsættes for så mange bevægelsesmønstre som muligt. Såfremt de er i stand til at udføre en given stige øvelse, bør den progredieres.
  • Spillere bør maks lave den samme øvelse igennem stigen 3-4 gange i streg. På den måde sikrer vi at de udforsker flere måder at bevæge kroppen på, og ikke laver samme øvelse 134 gange i streg.

Kilder: https://www.researchgate.net/publication/24021659_Sprint_Training_in_Preadolescent_Soccer_Players

Published in Fysisk Træning Motorisk Træning

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *