Skip to content →

Findes der en motorisk guldalder?

Findes der en motorisk guldalder?

Teorien bag den motoriske guldalder fortæller os at børn i denne periode er mere sensitiv overfor motorisk læring. Dette skyldes at hjernens plasticitet er mere markant i denne periode og man derfor lærer nye motoriske færdigheder hurtige end andre perioder af ens liv. Hjernen vil derfor danne nye neurale forbindelser/kredsløb, da hjernen er mere modtagelig for nye bevægelsesmønstre, oplevelser, osv. Flere studier har vist at børn i denne periode har en stejlere læringskurve end f.eks. voksne. Dette har dog været i studier som ikke er sport specifikke, og omhandlede blandt andet motorisk begrænsede udfordringer, såsom at trykke på en knap efter et givent stimuli. Det er dog svært at konkludere hvornår at den motoriske guldalder finder sted. Bl.a. mener USA Hockey at det er omkring 9-10 år, imens Skate Canada mener det er 8-12 år. De forskellige holdninger om hvornår det er, har dog alle det til fælles at den slutter omkring starten af puberteten.

I dette studie bliver deltagerne udfordret i en ukendt øvelse for alle deltagerne, samtidig med at de alle starter fra samme baseline, hvilket har været en af manglerne på tidligere studier. Studiet blev publiceret 25. marts 2020.

Studiet:

Deltagerne i studiet bestod af tre grupper:

  1. 10-årige.
  2. 18-årige.
  3. 34-45-årige.

Alle tre grupper skulle over to dage kaste 200 dart pile med deres ikke dominerende hånd. Der var en ”hviledag” imellem de to dage. Alle deltagere startede med at kaste 15 gange hver, og gennemsnittet af de 15 kast, blev deres pre test resultat. Herefter ekskluderede forskerne otte deltagere, så alle deltagerne havde samme niveau/baseline ved studiets start. Deltagerne fik intet feedback under forsøget, så deltagerne lærte kun igennem trial and error.

Valget af dart skyldes at det er en bevægelse der stiller krav til flere ting, og elementerne i udførelsen er sammenlignelig med mange andre sportsgrene. Koordination af flere muskler på samme tid, præcision i relation til den kraft du kaster med, imens man samtidig skal stabilisere og balancere kroppen.

Resultatet:

De 10-åriges lærings kurve var signifikant sammenlignelig med de 18-årige og de voksne, så forskerne understøtter ikke ideen om at der er en motorisk guldalder indenfor motorisk læring. Undervejs i forsøget viste de 10-årige også en højere variabilitet i deres læringskurven. Forskerne observerede dog at børnene tabte koncentrationen, hvilket højst sandsynligt har haft en effekt på deres præstation. Som kan ses på de følgende to billeder.

Screenshot fra kilden
Screenshot fra kilden

Forskerne konkluderer med deres egne ord:

“The present results showed no significant differences between the change in either absolute error or the learning curves amongst the three age groups. In addition, the learning curves of the children were more variable than those of both older groups”. (kilden)

Forskerne pointerer at studiet skal læses kritisk, da studiet indeholdte få deltagere. Derved er der behov for  større og flere studier så der kan konkluderes med et stærkere belæg.

Afsluttende ord:

Efter at have læst dette studie er jeg blevet mere overbevist om at ideen om en motorisk guldalder måske er mere end en skrøne end en realitet. Nogle studier taler for, andre taler imod, men de fleste hælder dog til at der IKKE er en såkaldt motorisk guldalder. Hvor ideen om den motorisk guldalder stammer fra ved jeg endnu ikke, men der er en reel chance for at det er noget vi har ”bildt” os selv ind.

Vi ser børn udvikle sig helt ekstremt hurtigt og vi skaber derfor måske en perception om at de udvikler hurtigere end vi måske ville gøre. Personligt tror jeg at det handler om at børn dyrker sport 3-5 gange om ugen, og bliver derved udsat for forskellige bevægelsesmønstre konstant. Det gør voksne ikke. Vi står op, drikker kaffe, cykler på arbejde, arbejder siddende, cykler hjem, løber en tur, laver mad, og sover. Der er ikke meget udfordring og derved intet læring. Hvis man som voksen begyndte at dyrke en helt ny sportsgren, en man aldrig har dyrket før, og som ikke minder om noget af det man har dyrket, så tror jeg man vil være overrasket over den motorisk udvikling. Børn derimod bliver konstant udfordret på badminton banen, til ballet, til fodbold, med nye måder at bevæge kroppen på. Derfor har vi gjort os den erfaring at ”hold da op, de udvikler sig hurtigt”, men spørgsmålet er om det ikke skyldes at børn dyrker sport som konstant kræver indlæring af nye motorisk færdigheder ift at jeg står og drikker kaffe.

Kilder:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7109330/

Published in Motorisk Træning

3 Comments

  1. Ivan Vølund Ivan Vølund

    Jeg gik på idrætshøjskole i 8 måneder i 1993/94 som 22 årig. Har altid spillet fodbold i en lille klub på breddeniveau. Jeg elskede fodbold og var til træning HVER gang og spillede gerne fodbold i skole og fritid også, som mange andre drenge.

    På højskolen prøvede vi forskellige idrætsgrene de første 4 måneder og valgte speciale de sidste 4. Jeg valgte springgymnastik som speciale, det var en helt ny sportsgren for mig. I perioden på højskolen oplevede jeg at mit tekniske niveau af 1. berøringer og driblinger på en fodboldbane tog mit livs største spring fremad. Vi spillede ofte fodbold i fritiden, så det var meget spil i mindre grupper og ofte indendørs. Om det gav fremskridt eller om springgymnastikken var nøglen til mine fremskridt ved jeg ikke, men springgymnastikken gav mig helt sikkert en fundamental ny indsigt i min krops bevægelser. Jeg begyndte at mærke hver en muskel i kroppen og kunne spænde næsten hvilken muskel jeg ønskede, da det kunne være meget afgørende i et spring at spænde netop det rette sted i kroppen på rette tidspunkt.

  2. Hej Ivan,

    Tak for en super spændende kommentar. Det er jo altid svært at sige hvorfor du følte sådan et stort fremskridt på så kort tid, men det er interessant at det skete samtidig med du dyrkede springgymnastik. Jeg synes det ligger op til en snak om tidlig vs sen specialisering, som jo er et populært emne for tiden. Jeg vil prøve at skrive lidt om tidlig vs sen specialisering i en af de kommende artikler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *